Adelphi / Ardnamurchan Whiskysmagning – 26.10.2024 kl. 15.00
Adelphi / Ardnamurchan Whiskysmagning – 26.10.2024 kl. 15.00
Adelphi / Ardnamurchan Whiskysmagning – 26.10.2024 kl. 15.00
Klostervej 28E 5000 Odense C
Vi har glædet os meget og nu er det endelig på plads!
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til en uforglemmelig aften med verdensklasse whisky fra Adelphi og Ardnamurchan, I samarbejde med importøren, FC Whisky.
Lørdag d. 26 oktober 2024 kl. 15.00 afholder vi en eksklusiv smagning med Graeme MacKay fra Adelphi og Ardnamurchan. Med sin store viden og skotske charme vil Graeme guide os gennem en række udsøgte whiskyer, ledsaget af skotsk tør humor.
Vi skal smage følgende aftapninger fra Ardnamurchan og Adelphi.
MacLeans Nose, 46% luxus blend |
Ardnamurchan AD Paul Launois 2023 70cl 57,1% |
Ardnamurchan AD Paul Launois 2024 70cl 57,3% |
Ardnamurchan 5 år 58% Maclean & Bruce 2018 Casks #1059 1263 Adelphi |
Ardnamurchan AD/09:15 59,8% Cask 588 |
Linkwood 10 år 59,9% Adelphi |
White Peak 5 år 2019 57,8% Red Wine Barrique Adelphi cask 29 |
Macduff 2007 16 år 57,3% Adelphi |
Ben Nevis 25 år.52,5% Adelphi |
Adelphi er en af whiskybranchens mest respekterede aftappere og kendt for deres unikke single cask whiskyer, der hver især er et mesterværk. Uden tilsætning af farve bevarer disse whiskyer deres naturlige smag og farve direkte fra fadene. Hver flaske er sjælden, med kun 200 til 600 flasker pr. fad, hvilket gør hver smagning til en unik oplevelse. Der foregår en meget stram udvælgelse inde man fra Adelphi fylder et fad og lægger navn til.
Vi skal også smage whiskyer fra Ardnamurchan destilleriet, beliggende i det skotske højland og ejet af Adelphi. Ardnamurchan kombinerer tradition med innovation ved at bruge både røg- og ikke-røgbyg, hvilket giver deres whiskyer en karakteristisk og kompleks smagsprofil. Dette destilleri, etableret i 2014, har hurtigt opnået anerkendelse for sin kvalitet og håndværk. Det er et destilleri, hvor håndværk og tradition for whisky produktion går hånd i hånd med bæredygtig adfærd.
Denne eftermiddag byder på en sjælden mulighed for at opleve nogle fantastiske whiskyer, ledsaget af historier fra destillerierne og skotsk humor fra Graeme MacKay.
Vi tager forbehold for rettelser i smagningen.
Pris 350,- DKK. pr. deltager.
Billetkøb refunderes ikke.